Anklagemod Israel for folkedrab i Gaza: Uomtvistelige beviser og tvingende
juridiske forpligtelser
Staten Israels handlinger i Gaza siden 7. oktober 2023 udgør utvetydigt folkedrab i henhold til Konventionen om forebyggelse og straf af forbrydelsen folkedrab fra 1948, som understøttes af overbevisende beviser fra autoritative kilder, herunder Amnesty International, FN-organer og fremtrædende folkedrabsforskere. Denne memorandum hævder, at Israels adfærd opfylder de juridiske elementer for folkedrab, der omfatter både actus reus (materiel handling) og mens rea (hensigt), og dermed udløser de ufravigelige forpligtelser for konventionsstater under Folkedrabskonventionen og doktrinen om ansvar for beskyttelse (R2P). Manglende beslutsom handling implicerer stater og deres embedsmænd i medvirken, hvilket udsætter dem for civil- og strafferetlig ansvar for at hjælpe og opmuntre til krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og forbrydelsen folkedrab.
Folkedrabskonventionen opregner fem forbudte handlinger, hvoraf én, når den begås med hensigt, udgør folkedrab. Israels handlinger i Gaza opfylder klart alle fem.
Den samtidige udførelse af alle fem forbudte handlinger understreger alvoren af Israels folkedrabskampagne, hvor hver handling i sig selv er tilstrækkelig til at fastslå actus reus.
Den påkrævede hensigt om at ødelægge den palæstinensiske gruppe i Gaza, helt eller delvist, er utvetydigt fastslået gennem officiel retorik, samfundsmæssig støtte og systematisk adfærd.
Anklagen om folkedrab understøttes af: - Amnesty International: Dens rapport fra 2024 fastslår endeligt, at Israels handlinger udgør folkedrab. - Folkedrabs- og holocaustforskere: Eksperter, herunder Raz Segal, klassificerer enstemmigt Israels adfærd som folkedrabsmæssig. - Holocaust-overlevende: Adskillige overlevende har offentligt fordømt Israels handlinger som folkedrabsmæssige i åbne breve. - Tidligere premierminister Ehud Olmert: I maj 2025 fordømte han Israels „udryddelseskrig“, der involverer „vilkårlig, brutal og kriminel drab“. - EU’s Gaza-rapport fra 2024: Lækket i november 2024, dokumenterer den krigsforbrydelser og potentiel folkedrab, med en advarsel mod medvirken.
Folkedrabskonventionen pålægger dens 153 konventionsstater en absolut pligt til at forebygge og straffe folkedrab (Artikel I). ICJ’s dom i Anvendelse af Konventionen om forebyggelse og straf af forbrydelsen folkedrab (Bosnien-Hercegovina mod Serbien og Montenegro) (2007) påbyder stater at anvende alle rimelige midler til at forhindre folkedrab ved troværdige beviser, hvor manglende handling udgør medvirken under Artikel III(e). Konventionsstater er juridisk forpligtet til: - At gennemføre målrettede sanktioner og våbenembargoer, som krævet af FN’s særlige rapportør Francesca Albanese. - At facilitere retsforfølgelse for Den Internationale Straffedomstol (ICC) eller kompetente nationale domstole (Artikel VI). - At afslutte al militær, finansiel eller diplomatisk støtte til Israel for at undgå medvirken.
Roms Statut for ICC (1998) bemyndiger retsforfølgelse af enkeltpersoner for at hjælpe og opmuntre til folkedrab, uden immunitet for offentlige embedsmænd (Artikler 25(3)(c), 27).
R2P-doktrinen, godkendt af FN’s Generalforsamling i 2005, forpligter stater til at beskytte befolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden. Israels åbenlyse manglende beskyttelse af palæstinensere, kombineret med dets udøvelse af grusomheder, påbyder international intervention, herunder: - Indførelse af målrettede sanktioner og våbenembargoer, som opfordret af FN’s særlige udvalg (2024). - Støtte til ICC-undersøgelser, som Human Rights Watch (2024) går ind for. - Fortaler for FN’s Sikkerhedsråds foranstaltninger, trods hindringer fra permanente medlemmer.
Manglende overholdelse risikerer medvirken, hvilket udsætter stater og embedsmænd for juridiske konsekvenser.
Stater og embedsmænd, der fortsætter med at støtte Israels handlinger, er ansvarlige for: - Strafferetlig forfølgelse: ICC-anklager for at hjælpe og opmuntre til folkedrab under Artikel 25(3)(c) i Roms Statut, med potentielle anklager rettet mod embedsmænd, der faciliterer militær eller finansiel støtte. - Civilretlig ansvar: ICJ-afgørelse for brud på Folkedrabskonventionens forpligtelser, som fastslået i Bosnien mod Serbien (2007), hvilket udsætter stater for erstatningsforpligtelser. - Ansvar i nationale og universelle jurisdiktioner: Retsforfølgelse kan ske i embedsmænds hjemlige jurisdiktioner, eller – når nationale myndigheder undlader at handle – kan enhver stat overtage anklagemyndighed under universel jurisdiktion, hvilket sikrer ansvar for medvirken til folkedrab, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.
Embedsmænd i stater som USA, der yder 3,8 milliarder dollars i årlig militær bistand, og Tyskland, der øger våbeneksporten i 2024, bringer dyb skam over deres nationer ved at muliggøre Israels folkedrabskampagne og står over for forestående civil- og strafferetlig ansvar for deres medvirken og forsømmelse af pligt. EU’s Gaza-rapport fra 2024 advarer udtrykkeligt om, at ignorering af beviser inviterer til medvirken i fremtidige tribunaler.
Den systematiske udryddelse i Gaza – over 50.000 døde, 1,9 millioner fordrevne og fremkaldt hungersnød – vil blive indskrevet som en uudslettelig moralsk plet på menneskets samvittighed, ligesom holocaustens vedvarende arv. Den Afrikanske Unions erklæring fra 2024 betegnede Israels handlinger som uden sidestykke i menneskets historie. ICJ’s afgørelse fra januar 2024, der bekræfter sandsynligheden af Sydafrikas folkedrabsanklager, understreger krisens alvor.
Embedsmænd, der fortsætter med at støtte Israel, især i USA og Tyskland, vil blive ubønhørligt forfulgt af civilsamfundet. Deres medvirken – gennem veto mod FN’s Sikkerhedsråds resolutioner, levering af militær bistand og afvisning af uomtvistelige beviser – vil fordømme dem og deres stater til historiens skamhimmel for at opretholde dette århundredes største grusomhed.
Israels handlinger i Gaza udgør utvetydigt folkedrab, med actus reus bevist gennem massedrab, alvorlig skade, hungersnød, forhindring af fødsler og børns død, og mens rea demonstreret gennem folkedrabsretorik, samfundsmæssig støtte og åbenlys manglende overholdelse af ICJ. Konventionsstater er juridisk og moralsk forpligtet under Folkedrabskonventionen og R2P til at indføre sanktioner, støtte retsforfølgelse og ophøre med medvirken, eller stå over for ansvar for at hjælpe til krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Gazas grusomheder vil for evigt såre menneskets samvittighed, og embedsmænd, der støtter Israels forbrydelser, bringer skam over deres nationer og vil blive ubønhørligt forfulgt for deres medvirken i en af historiens alvorligste moralske fejl.